
Kalenderen for 2011 er kommet på opslagstavlen, og dermed er der også kommet datoer på flytningen.
Vi overtager huset den 1/2 og forventer at flytte til Århus i weekenden 26-27/2. Det giver næsten fire uger til at få malet og ordnet noget vvs arbejde på et toilet. Samtidig skulle der også gerne være tid til det uforudsete, og nedpakning af tingene herhjemme ;)
Vores nuværende lejlighed er blevet opsagt til den 1/4, hvor den skal være afleveret nymalet og rengjort til de næste beboere. Det giver fem uger efter flytningen til at få den ordnet.
Alt i alt er der lagt op til en flytning der strækker sig over et par måneder. Lang tid, ja....Men det er rart at have god tid til få sat i stand begge steder. Der er jo også arbejdet der skal passes samtidig.