Filmaften med Naaja :)
Vi var inde og se "In Time" og blev godt underholdt. Har man tid og kræfter kan man læse DR/Filmlands Per Juul Carlsen's anmeldelse :
"Det kan godt være, at vi ikke oplever den amerikanske filmverden fra sin mest kreative side i de her år, hvor genindspilninger af gamle serier og film og tegneserier dominerer. Men Hollywood kan stadig udvikle nye og overraskende tanker på et plan, som kun få andre filmlande kan hamle op med, som i tilfældet 'In Time', en spritny action-science fiction-thriller, udtænkt helt fra bunden af den new zealandske instruktør Andrew Niccol.
Samtiden fra nye vinkler
Det er ikke en type film, der fylder stort i Hollywoods samlede output, men science fiction-genren og dens evne til at angribe tilværelsen og samtiden fra nye vinkler, har altid haft en fast plads i Hollywood, lige fra klassikere som 'The Day the World Ended' og 'War of the Worlds' til 'Nærkontakt af tredje grad' og 'Blade Runner' til de seneste års leg med tid og rum i 'Inception', 'Surrogates' og 'The Adjustment Bureau'.
Bonnie & Clyde
Man kan sagtens se 'In Time' som en science fiction-udgave af klassikeren 'Bonnie & Clyde' fra 1967, hvor Faye Dunaway og Warren Beatty kørte rundt og røvede banker mens de så hamrende godt ud og levede op til alle romantiske idealer om frie sjæle i en kontrollerende verden. Der er smukke unge mennesker i lækkert kluns og med smarte håndvåben overalt i 'In Time' - faktisk er der ikke andet end unge smarte mennesker i filmen, eftersom den foregår i en fremtid, hvor alle mennesker kan fastholde den krop og det udseende, de har som 25-årige. Mod betaling, naturligvis. Sjælen ældes, men kroppen er i sin bedste stand - indtil den dag, man ikke længere kan betale. Så stopper det ur, alle har indbygget i højre håndled og kroppen falder livløs om.
Hendes tid løber ud
Den leg med tidsbegrebet og ældningsprocessen bruger Andrew Niccol til lidt af hvert. Niccols udgangspunkt er at køre vore dages fascination af ungdom ud i sin yderste konsekvens, og som sådan fungerer 'In Time' som en kommentar til vor tid, hvor energi og krop betyder alt, på bekostning af erfaring og patina. Men der er mere på spil i 'In Time'. Filmen er fuld af små one-liners om tid. Fx får udtrykket 'at nå noget i tide' en ny betydning i en verden, hvor man simpelthen ophører med at eksistere, hvis man ikke har mere tid på sin konto. Det oplever vores hovedperson Will Salas, da hans stakkels mor, der som alle andre i filmen ligner en fotomodel på 25, ikke kan nå at løbe hjem fra arbejde og skvatter død om i Wills arme da hendes tid løber ud.
Tid er penge
I det hele taget befinder 'In Time' sig i et univers, hvor Benjamin Franklins og Joakim von Ands gamle motto om at 'tid er penge' ikke bare er en livsstil, men pur fakta. En tur med bussen koster to timer på kontoen, en bajer løber op i tre og en suite på et fint hotel kan købes for et år. Udbetalingen sker ved at placere sit håndled over en digital aflæser. Og man kan overføre penge fra konto til konto ved at lade håndleddene røre hinanden.
Sjælen er 105 år
Det lyder muligvis temmelig tåget, og det er mildt sagt tvivlsomt om vores verden kommer til at fungere sådan ude i fremtiden. Men pyt med det. Kommentaren til vor tid er til at tage og føle på, og den hænger sammen, som kommentar. Andrew Niccol bruger den endda til at rette endnu et angreb mod vor tid, idet Will Salas bor i en fattig bydel, hvor folk dagligt dratter om på gaden når der ikke er mere tid på kontoen og heller ikke noget arbejde eller et hjælpende håndled at finde. En dag støder Will ind i en rigmand, der har bevæget sig ind i de fattige kvarterer med et helt århundrede på håndleddet. Han er sikker på at blive berøvet og slået ihjel, og det er også hans plan. Kroppen er muligvis kun 25, men sjælen er 105 og manden er livstræt. Han vil dø og overfører sit århundrede til Will, der hurtigt kommer i søgelyset hos politiet - eller tidtagerne, som det så passende hedder i 'In Time'.
Hr og fru Robin Hood
Will rejser ind i de riges kvarter - hvilket koster et par års levetid i bropenge - og indser, at de rige kun lever fedt fordi de suger tiden ud af de fattige arbejdere, og dermed fungerer 'In Time' også som en kommentar til den elite, der har raget mere og mere til sig mens de små amerikanere er blevet flere og fattigere. Og inden længe har Will slået sig sammen med en yndig rigmandsdatter, der også opdager hvordan verden hænger sammen og bliver fuld af harme. Sammen er de ikke bare Bonnie & Clyde, men også fremtidens hr og fru Robin Hood.
De rige har tid
Det er noget af en mundfuld, Andrew Niccol forsøger at gabe over, og det kniber desværre med at få den til at glide ubesværet. Niccol er dybt optaget af at servere sine pointer, og at gentage dem, hvilket betyder at filmen ofte går i stå i forklaringer og pointer i stedet for at lade handlingen flyve frit. Fx kan vores helte ikke flygte til fods uden at vi skal have forklaret - igen - at kun de fattige løber i fremtiden, for de har travlt. De rige har al den tid, de skal bruge.
Hakkende fortællestil
Trods sine overforklaringer og sin hakkende fortællestil fungerer 'In Time' som både actionthriller og som tankevækker. Den sært kølige irske skuespiller, Cillian Murphy, er fremragende som den ledende politimand/tidtager, der sympatiserer med hr og fru Robin Hood, men ved, at verden vil smuldre uden en orden. Og selvom en fremtidsverden, hvor folk render rundt med en tidskode på håndleddet er lige lovlig krøllet, får Andrew Niccol skabt et fremtidsunivers, der får vores nutid til at stå endnu skarpere og tydeligere i alle sine paradokser. Og det er jo netop det, god science fiction handler om."