Den forreste lille blok på "Isbjerget" kom i dag til at danne ramme om en konference. En adgangsvej med skilte var blevet etableret og området spærret af af hensyn til deltagernes sikkerhed.
"”Reduce but use…” – konference om fremtidens bæredygtige bymiljøer 6. juni i Aarhus
Cirka
40 procent af den samlede CO2-udledning kommer fra energiforbruget i
private og offentlige bygninger. Aarhus har sat sig et af landets mest
ambitiøse klimamål og vil være C02-neutral i 2030. Dette stiller store
krav til renovering og nybyggeri de kommende år – og ikke mindst til
udviklingen og realiseringen af den nye havnebydel.
Hvordan denne målsætning kan realiseres, er emnet for konferencen ”Reduce but use…”, som finder sted 6. juni 2012.
Konferencen sætter fokus på, hvad der skal til for at skabe nye og
levende bymiljøer, samtidig med at energiforbruget og CO2-udledningen
holdes nede.
Konferencen afholdes på Isbjerget – det spændende boligbyggeri som lige nu skyder frem på havnefronten i Aarhus.
Formiddagen byder på indlæg fra centrale aktører indenfor energi,
byplanlægning, politik og byggeri. Eftermiddagen er helliget ni
forskellige workshops. Temaerne spænder vidt – fx vand, tværfaglighed,
energi og visioner for fremtiden. Ikke blot den, der venter om 18 år,
men også den, der kommer om 100 år".