
Det det er som om det ingen ende får med alt det praktiske. Jeg havde næsten helt glemt hvor træls det er at flytte.
Men det sjove kommer snart! Solen brød endelig frem i dag efter en lang pause, og værktøjet blev sluppet, nærmest hvor jeg stod. Cyklen blev trukket frem, og jeg kørte en tur ud til kysten ved byens sydlige udkant. Her blev jeg mindet om de mange muligheder for bynært friluftsliv, som er en af Århus store kvaliteter. På et øjeblik er man ved skov og strand :)
Kameraet var med og en af strandskaderne blev fanget, mens den stod på det yderste af en høfde, og kiggede efter det lune forår som vi alle savner så meget efterhånden.
Lidt derfra så jeg enkelte opskyllede isklumper, der var smudset til med sand. Et af naturens små kunstværker, der fik mig til at tænke på sommerens kommende skulpturfestival, Sculptures by the Sea, der afvikles langs kysten mellem Marselisborg Lystbådehavn og ned mod skoven.
