onsdag den 9. marts 2011

På mit arbejde går jeg som eneste maler efter at have haft hjælp i hele sidste uge, hvor vi fik taget et ordentlig ryk og fik lavet lofterne færdig, mens væggene har fået filt og er malet første gang. Alt sammen ude i de store områder, hvor køkken og serveringslokaler til den kommende restaurant er.
Andre håndværkere er i gang og skal helst være færdige med deres, inden vi kan gøre malearbejdet færdigt. Al erfaring siger at vores arbejde skal gøres om, hvis væggene bliver færdige for tidligt. De andre kan næsten ikke undgå at komme til at lave småskader og snavse det hele lidt til.
I mellemtiden går jeg i et andet afsnit, hvor vi ellers stort set er færdige og får lavet opsamling på et par løse ender. Ikke mindst trappen, med alle dens balustre og de besværlige kringelkroge.......