fredag den 11. marts 2011

Tina har tre ugers afspadsering, og har brugt de to.
Mens jeg har gået herhjemme efter arbejde med søm og skruer, har Tina været nede i vores gamle lejlighed i Skanderborg for at male og gøre rent, for den skal afleveres istandsat og indflytningsklar til den første.
Endnu mangler der noget, men da gulvmanden skal slibe og lakere gulve i næste uge, vil hun gå herhjemme og "rode". Jeg kommer med fra næste weekend, hvor vi satser på at nå det sidste.
I dag blev det en rigtig slæbe dag, hvor der skulle flyttes opvaske og vaskemaskiner samt tørretumblere.
I vores nye hus står der diverse maskiner, men de er ældre end dem vi havde i Skanderborg, men kører vist ellers som de skal. Alligevel vælger vi at bytte vaskemaskine og tørretumbler ud, da de er i bedre stand.
Desværre kom jeg til at forære vores opvaskemaskine væk til en kammerat som tak for diverse hjælp. Den ville jeg også gerne have byttet ud, da den er også er bedre.
Vaskemaskinen og tørretumbleren, der stod her i huset, har vi givet videre til en familie, som kunne bruge dem i deres havehus ude ved Brabrandsøen.