søndag den 3. april 2011

Dansk Plakatmuseum, som ligger i Den Gamle By, kører en særudstilling med grønlandske plakater gennem tiden.
Da vi næsten er nabo til Den Gamle By, kostede det ikke meget tid at gå en formiddagstur derover for at se samlingen, der byder på et bredt udvalg af tidstypiske plakater. Jeg så flere gamle kendinge som jeg har set siden mit første møde med Grønland i 1987. Jeg savnede dog at se den fine 70/80'er serie fra Grønlandsfly......
Bagefter tog jeg en runde mellem de gamle bygninger, inden turen gik hjem til værktøjet ;)

Det er ikke kun hjemme hos os der er gang i værktøjet.
Store dele af den indre havn oplever et byggeboom, og er ved at blive omdannet til en helt ny bydel. Efter et par træge år på grund af finanskrisen, er der nu kommet fart på projekterne derude, og adskillige nye beboelses/erhvervs- og offentlige bygninger er godt på vej. Det meste arbejde foregår endnu i jorden, men snart skyder de første elementer i vejret og forandringerne vil kunne ses for alvor.
Forskellige steder er anbragt informationstavler, som giver indblik i den udvikling som foregår. En fin service for de mange der kører søndagstur ud på arealerne for at følge udviklingen.
I forhold til at følge den ny bydel blive til fra starten, er det et perfekt tidspunkt vi er flyttet til byen. Det er nemt at slå et slag forbi på cyklen i det daglige.........
Fællesportal for de mange byggerier ligger HER.