De næste tre dage vil midtbyen bære præg af "Verdensbilleder 2011", hvor temaet er Caribien.
Musik og forskellige events vil være at se forskellige steder og særlig onsdag den 1 juni vil der være masser aktivitet, hvor også strøgbutikkerne holder åbent til midnat.
Hvor meget vi lige får set må tiden vise, men jeg var tilstede ved åbningen i musikhuset, hvor der var en blanding af taler og musik. Her kunne man opleve den ejendommelige forskel ved mødet mellem to forskellige kulturer. På scenen spillede et orkester hede caribiske rytmer, mens vi blege danskere i de mest livlige tilfælde prøvede at finde rytmen og rokkede lidt med fødderne ;)
Musikhusets rammer gør også det hele lidt mere stift og "officielt". Mon ikke stemningen bliver lidt mere let når man rykker ud i byens mere folkelige steder?
Om verdensbilleder : HER.

Efter aftensmaden havde William og jeg fundet cyklerne frem og var klar til en tur ud langs Strandvejen for at se hvor langt man er kommet med opstillingen værkerne til "Sculpture by the Sea".
Det skulle vise sig, at vi langt fra var de eneste der havde en tur ved vandet som mål for en aftentur. Da vi nåede Tangkrogen blev vi mødt af endeløse rækker af kvinder iført blå t-shirts. Det var åbenbart i dag der blev afholdt "Ladywalk". En strøm på over 5000 tusinde kvinder gik på ruterne som enten var 7 eller 12 kilometer.
Vi opgav at bryde gennem muren af vandrene kvinder og gemmer turen langs vandet til en anden dag :)

Mandag holder ARoS normalt lukket, men på grund af den nyåbnede regnbue på taget, har man valgt at holde dagen åben for ARoS Klubben's medlemmer.
Jeg var forbi flere gange i løbet af dagen, og hver gang stod der en tyk rand af mennesker deroppe; flere end der var at se både lørdag, som var selve åbningsdagen, og søndag.
Når nyhedens interesse er dalet lidt, bliver det spændene at høre hvordan "Your rainbow panorama" egentlig bliver oplevet af os der færdes omkring museet til hverdag. For hvordan opleves den bedst? På rundturen indenfor? Set om aftenen med belysning? Eller måske bare set nedefra gaderne, mens museumsgæsterne går rundt deroppe?
Under alle omstændigheder synes jeg det er en form for kunst når det er bedst. Et værk med et konstant forskelligt udseende, der lever sit eget liv med lysets skiften og årstidernes gang......