mandag den 2. maj 2011

En kollega måtte op på stigens aller øverste trin, for at nå helt op i kippen med penslen.
Sikkerhedsreglerne siger at man skal holde sig et par trin under, men i "kampens hede" må man af og til omgå reglerne for at få tingene gjort. Heldigvis har både ansatte og arbejdsgivere generelt forståelse for hvornår der skal passes ekstra på i hverdagen, for ingen af parterne har noget ud af at sjuske med sikkerheden........
----------------
Helt fra de tidlige morgentimer og frem til kl. 22, prægede magasinet Salling's store udsalg "Rivegilde" livet i gågaden.
Der måtte være noget at komme efter, for allerede kl. 6.30 hvor jeg kom forbi på vej til arbejde, stod en endeløs kø af shoppinglystne og morgenfriske folk klar til udsalgsræs foran hovedindgangen.
Efter arbejde gik William og jeg en tur indenfor, og som de fleste andre undgik vi heller ikke at få brugt lidt penge: Dog et fornuftigt indkøb til sønnen, som efter megen overtalelse kunne iføre sig et par nye sko, hvilket var meget tiltrængt. De gamle var slidte og sure og kom heldigvis aldrig med hjem igen. De endte deres dage i en skraldebøtte ved åen ;)