torsdag den 19. maj 2011

Torsdag, og udsigt til lang weekend.
Efter arbejde gik Tina og ungerne en tur i Bruun's Galleri, mens jeg trak en tur ud langs vandet med fiskestangen. Først tog jeg nogle forsøg langs Strandvejen, hvor der stadig står flere hundrede meter langt hegn ud mod kysten, fra forrige weekends gaderacerløb, som mangler at blive taget ned. Herefter gik turen til den lille ydermole omkring Marselisborg Lystbådehavn. Her passerede jeg Tangkrogen som igen har udviklet sig til en kæmpe teltby. Her skal der nemlig holdes Århus Kræmmermarked de næste tre dage, og mon ikke vi finder ned forbi en af dagene? ;)