Udstillingsområdet ligger i kælderen af den flotte bygning, og viser tre forskellige fotoserier af amerikaneren Gregory Crewdson, samlet under titlen "In a Lonely Place".
To af serierne er sort-hvide fotos, og ikke virker på mig som noget særligt. Men det gør derimod serien "Beneath the Roses", hvis store farverige og stramt iscenesatte billeder, greb øjeblikkeligt fat i min opmærksomhed. Jeg synes det er sjældent at se billeder være så intense som det opleves i denne serie.
Jeg besluttede straks at udstillingen skal ses igen på et senere tidspunkt, inden den slutter 28 januar 2012. Indtil da vil jeg forberede mig ved at læse om arbejdet omkring billederne, og prøve at få lidt hjælp på tolkningen af de forskellige motiver.
Se eventuelt mere i Politikens anmeldelse : HER, eller på Den Sorte Diamants eget site : HER, hvor man også kan se en video hvor Gregory Crewdson selv fortæller om sit arbejde. Sidst men ikke mindst kan der googles masser af hans billeder i fin kvalitet, og dermed har man en udstilling kørene hjemme på computeren.... Næsten :)