Mens Tina og jeg har været i gang med arbejdet på trappen, har de fundet sammen om en gang yatzy. Noget som kun sker når feriedagene er ved at blive for lange ;)
Naaja trives fint med feriedagene, men William er ved at være klar til de livlige dage på efterskolen; så er det jo heldigt at han skal derned i morgen.
Hen på dagen fik vi flot klart og frisk vejr. Jeg tog en pause fra arbejdet og cyklede ud på en runde ved havnen. Lidt tilfældige fotos er samlet : HER, som viser hvordan der så ud i dag.
Generelt kan man sige at de igangværende byggerier rykker gevaldigt. Alle steder er man gået videre med den næste etape, og der er ved at blive anlagt et lækkert siddeareal ved enden af den lange nye promenade der går langs ydermolen. Ingen tvivl om det bliver et populært sted at nyde aftensolen og livet omkring lystbådehavnen.