Lige som i går gik turen ned forbi havnen, hvor jeg blandt andet kom forbi den hårde kerne af molefiskere, som næsten har en slags arbejdsdag herude. I øjeblikket er det sæson for fangst af makreller, der trækker rundt i havnebassinerne i små stimer.
Efter en uge hvor jeg har været alene hjemme, samles alle i huset i løbet af i morgen. Tina har været på arbejde i Skagen i et par uger, William har holdt sig på efterskolen, også i et par uger, mens Naaja har været i København med Gymnasiet siden onsdag.
Alle går på efterårsferie, men ikke mig. Jeg har jo lige haft en miniferie; ganske vist ufrivilligt ;)