tirsdag den 22. november 2011

Naaja sendte mig dette billede via mms i formiddags.
Hun har netop fået arbejde på ARoS som en del af rengøringsteamet, og mødte klokken syv i morges til sin anden oplæringsdag ud af tre.
Første dag handlede meget om arbejdsstillinger og hvilke redskaber og midler der skal bruges til de forskellige opgaver. I dag kom hun bl.a. med op i regnbuen for at fjerne fedtfingre på de store glasflader, men det helt store hit blev køreturen med den store gulvvasker :)
Hun skal naturligvis stadig passe sine timer på gymnasiet, og vil i første omgang få timer i weekenderne.