Huset er jo så gammelt, at det ikke er født med el og derfor er skabet kommet til senere, hvilket også kan ses. En billig løsning blev valgt dengang, og det består af to glatte sider, hvor der sidder en dør i den breddeste. Den oprindelige farve er den grønne som ses på billedet, og malingen har en fedtet overflade, der har gjort det svært for efterfølgende behandlinger at hæfte ordentlig fast. Derfor gik det ret nemt med at få renset ned til det bærende lag. Så må vi se om jeg har held til at få mit malerarbejde til at sidde fast! ;)
Tidligere har det været malet ind som en del af væggene, men vi vælger at behandle det som et skab og lader det male som træværk. Samtidig sætter jeg nogle lister på for at få et mere færdigt udseende.....