
Der er via nettet mange muligheder for at holde sig orienteret i hvad der sker. Bl.a. bruger jeg Facebook gruppen om Grønnedal til at se både nye og gamle billeder, som deles af ud af nye og gamle grønnedalere.
Senest er der kommet mange meget flotte billeder fra Jan Madsen, der var der i perioden 1972-74. Det er et sjovt tilbageblik på livet ved stationen og naturen som det var dengang.
Jeg har valgt at vise to billeder fra Arsuk Isbræ. Det øverste har jeg taget i '09 og det forneden har han taget i '72/74. Her kan man med lidt god vilje tydeligt se hvor meget isen har trukket sig tilbage i årene der er gået. En lille kommentar til klima debatten!!!!
