Både slamsuger og tv inspektion har været i gang ad flere omgange for at lokalisere problemet. Det viste sig at være et brud på en stikledning fra huset og ud i hovedledningen i gaden. De indledende forberedelser til reparationen er blevet gjort tidligere i ugen, men opgravning og udskiftning af rør har først kunne gøres i dag på grund af trafikken til hverdag.
Flere folk og maskiner i flere størrelser og et par lastbiler nåede at blive involveret i opgaven, som netop derfor i en overgang så meget voldsom ud, trods det relativt lille hul.
Øverste billede er taget inden det blev helt voldsomt, og nedenfor ses stedet som det så ud da vi kom hjem først på aftenen, efter at have været til en fødselsdag i Egå.