Dengang var hun ellers kun med henne på banerne i Skanderborg, for at se William begynde sammen med et par af drengene fra børnehaven. Det skulle hurtigt vise sig at William ikke gad holdsport, mens Naaja synes det var sjovt og løb sammen med drengene et par gange.
Hun blev derfor henvist til pigeholdet, som dengang ikke var så stort. Pigefodbold er gennem årene vokset med en stigende interesse fra pigernes side.
Fra sæsonstarten denne vinter har hun spillet med på et hold her i Århus, og efter en kold og kedelig tid på træningsbanerne, er det med forårets gode vejr og kampenes komme, blevet lidt sjovere at møde op.
De spillede deres første kamp hjemme i dag på grusbanen lige nedenfor de tre højhuse ved Marselis Boulevard. Tina og jeg var med og så holdet vinde 2-0 over Skovbakken.