Middagspausen blev holdt udendørs på gangbroen foran skuret, med udsyn til trafikken på Søren Frichs Vej.
Umiddelbart efter arbejde mødtes jeg med Naaja i baghaven, hvor vi sad og slikkede sol en times tid og nød det spirende forår sammen med havens fugle.... Fra næste uge går vi ind i sommertiden, og så er der for alvor lukket op for hyggen i haven efter de seje arbejdsdage :)
Til aften var jeg til endnu et foredrag i rækken omkring Århus by's historie og udvikling. Denne gang handlede det om Øgadernes forandring fra faldefærdige og usunde boliger til et af byens mest populære kvarterer.