fredag den 30. marts 2012

Til aften var jeg med Tina til fernisering på ARoS's nyeste udstilling "Modernisme".
Som altid godt opsat, og modernismen vist under ti forskellige "overskrifter".
ARoS skriver bl.a. :

"Med udstillingen MODERNISME. MALERIETS FORNYELSE 1908-41 præsenterer ARoS for første gang sin enestående samling af danske modernister sammen med en række af deres store udenlandske forbilleder.
Ved hjælp af lån fra ind- og udland, herunder fra Guggenheim og Metropolitan i New York og Moderna Museet i Stockholm, får publikum mulighed for at se de internationale kunstnere, blandt andet Paul Cézanne, Fernand Léger og Robert Delaunay, i selskab med nogle af de ypperste danske modernister som Harald Giersing, Sigurd Swane, Vilhelm Lundstrøm og Edvard Weie."

Efter lang tids ombygning af hovedbygningen og de to tilstødende godshaller, samt med en nyopført stor central bygning mellem hallerne, er byens gamle DSB godsterminal, forvandlet til et nyt stort kulturproduktionscenter. Hvad det ord dækker over kan være svært at blive helt klar over, men stedet vil fremover være hjemsted for alle mulige former for forskellige kreative grupper, foreninger og enkelt personer. Alt det kan man se mere om : HER.
Godsbanen blev åbnet officielt i dag, og mange mennesker fandt vej forbi i det gode vejr. Jeg ved endnu ikke hvilket forhold jeg vil få til stedet, men jeg er ret begejstret for det store udeareal der er skabt på taget af den nye bygning i midten af det hele. Det minder meget om en stævn på et stort skib når man går op mod dækkets øverste spids. herfra er der bl.a. et godt udsyn over de gamle banearealer.