Det ligger få minutters gang fra hvor vi bor, og noget tyder på at det bliver her jeg skal finde formen frem til den kommende fodboldsæson. Jeg har nemlig meldt mig til firmaets syvmands fodboldhold i sommerens firmafodbold turnering.
Fodboldstøvlerne er blevet købt i dag og samtidig har jeg fået Naaja, der jo har spillet i flere år, til at være min træner i tiden frem til den 3/5, hvor vi skal spille den første kamp.
Sommeren over skal der spilles en kamp om ugen, og da jeg ikke har spillet i flere år, gør jeg lidt ekstra ud af at forberede mig frem til første kamp. Både for at undgå skader, men også for at få lidt føling med bolden og øge konditionen. I det hele taget skal kroppen og muskler vænnes til spillet...... Man er jo ikke helt ung længere ;)
Naaja stod for et par timers træning i dag, og jeg må sande at det vist er godt jeg lige bliver løsnet lidt op inden 3/5. God cykelkondition er ikke nok når der skal gøres karriere på fodboldbanen :)
På billedserien HER fornemmer man tydeligt at hele strækningen fra å udløbet og ud til Pier 4, hvor de nye byggerier allerede er skudt godt op, er en stor byggeplads.