Min lørdag var afsat til byvandringer.
Først gik turen til Malmö, Sverige, hvor det markante og helt utrolig flotte højhus, Turning Torso, står som et enligt fyrtårn blandt de lavere omkring liggende byggerier i bydelen Västra Hamnen. Hele området har nu i syv-otte år gennemgået en forvandling fra skibsværft til ny bydel. En proces der stadig er i gang.
Jeg har besøgt stedet løbende gennem årene, og det er nok herfra jeg har fået udviklet min interesse for byudvikling.
Også ved dette besøg, som blev meget gråt og regnfuldt, desværre, kunne man se store fremskridt i byggerierne. Men...... Om det er til den gode side er jeg ved at være i tvivl om. Alt for meget er begyndt at få karakter af lige gader og ensartet byggeri. Jeg prøver at få afsat tid et ekstra kig på Malmö senere på sommeren..... Uanset byggerierne har de den mest vidunderlig kystpromenade, der vender mod solnedgangen i vest og er sort af mennesker så snart vejret er bare nogenlunde.
Først på eftermiddagen var jeg tilbage i København og fik vandret langs havnens nye byggerier og anlæg.
En helt utrolig forandring der også er sket her. Jeg har altid oplevet byen som en lidt udslidt og sort plet, og bare tanken om at bo der, har aldrig været bare en smule nær, men den holdning er ved at ændre sig. Man fornemmer tydeligt at man ønsker at skabe et mere attraktivt byrum, hvor det skal være rart at opholde sig, og fritids aktiviteter som havnebad og kajaksejlads i kanalerne er noget af det som afspejler de nye tendenser.
Kombinationen af byens gamle historiske bydele og bygninger, og helt nyopførte boligområder på tidligere virksomhedsarealer, gør den til en fornøjelse at gennemstrejfe..
København har også Nordens største biograf, Imperial, ved Vesterport, og her satte jeg William i stævne, hvor vi fik set den overraskende underholdene "Avengers". Flere af de klassiske superhelte er samlet i denne her historie, der sagtens kunne være blevet en latterlig og flad oplevelse, men filmfolkene havde set faren lure, og har med stort held fået skabt en underholdene historie ved hjælp af humor og et godt glimt i øjet ;)