søndag den 1. april 2012

Søndagen bød på blandet vejr, men først på dagen holdt det tørt og med lidt sol af og til.
Tina og jeg gik en god lang tur op gennem byen, via Trøjborg og en tur rundt i Risskov. Hjem langs vandet og havnen og videre ind i byen.
På turen langs vandet fra Den Permante, ser man tydeligt den nye havnebydels profil rejse sig, og hver gang er der nye forandringer at se.
Ekstra billeder af bydelen : HER.

"Aarhus får i slutningen af marts besøg af nogle af de største navne fra graffitiverden. 15 kunstnere fra fem forskellige lande flytter ind i DLG bygningen på havnene og skal dekorere den fra gulv til loft.

Det er første gang, at Aarhus gæster så mangestore navne indenfor graffiti og murial genren og beder dem folde sig ud direkte på en bygning. Ud over bygningen på havnen, maler kunstnerne også facader andre steder i byen. Gavlen på Bazar Vest vil i løbet af uge 13 blive udsmykket af nogle af de deltagende kunstnere. Det samme er tilfældet med to store gavle i Frichsparken, der udsmykkes af henholdsvis danske Anders Reventlov Larsen og EDC fra Tyskland.

Sideløbende med vægmalerierne sættes en udstilling op, bestående af kunstnernes flytbare værker. Disse er til auktion hos Lauritz.com fra fredag 30. marts torsdag 12. april. Udstillingen med disse værker kan opleves fra fredag 30. marts til onsdag 4. april i industribygningen, Mindet 6, første sal på Aarhus Havn. Herefter transporteres værkerne til Lauritz.com i Egå, hvor de fortsat er på auktion indtil torsdag 12. april.

Bygningen og udstillingen åbner for offentligheden med en stor fernisering fredag 30. marts fra klokken 16 til 23. Her vil der være DJs, koncert og bar. Udstillingen åbnes af Kulturminister Uffe Elbæk klokken 16.30."

Det var denne tekst der lokkede mig ned på havnen om eftermiddagen, men det blev desværre til en næsten tom hal. Af sikkerhedsmæssige årsager havde man valgt at fjerne alle løse værker med det samme og lade dem udstille hos lauritz.com ude i Egå i stedet.
Tilbage var kun den påmalede grafitti på ydermurene i den 3000 m2 store lagerhal.
Man kan se værkerne og evt. byde med ved at følget linket : HER.