torsdag den 3. maj 2012

Min arbejdsplads har oprettet et 7 mands fodboldhold til sommer turneringen hos Århus Firmasport.
Vi har ventet spændt på at komme i kamp, for det store spørgsmål har været hvordan vi vil ligge i forhold til vores modstandere i puljen. For mig personligt har det været spændende at se om jeg ville kunne gøre mig nogenlunde på en fodboldbane sammen med kolleger der er midt i tyverne og dermed i topform. Vores mester er også med på holdet og er næstældst ca. ti år yngre end mig, og han gjorde det også godt, måske takket være han har spillet i mange år hans ungdom. Det sås tydeligt på teknikken.
Vi tabte 0-3 mod et hold unge fyre fra trælasten Stark. Umiddelbart virkede opgøret meget jævnbyrdigt, men de havde heldet med sig i dag. Tager man i betragtning vi ikke har spillet sammen som hold før, kan vi godt være tilfredse med vores indsats på banen i dag.
Vi glæder os allerede til næste kamp på torsdag :)