lørdag den 30. juni 2012

Mon ikke de fleste har hørt og set en eller flere lastbiler komme kørende med larmende studenter og høj musik i løbet af de seneste dage?
I dag var det Naaja og hendes klassekammeraters tur til at være på turné bland alle os forældre. Desværre var det af forskellige årsager ikke muligt at komme helt ind til os i Århus. Derfor måtte vi dele oplevelsen med forældrene hos en af hendes veninder i Tranbjerg, hvilket også var helt ok.
Deres rundtur begyndte allerede i går, og efter at have festet i nat, kunne vi godt mærke at de vist var ved at have fået nok fest og farver for et stykke tid.
Under alle omstændigheder er et kapitel i Naaja's liv slut, og et nyt ligger klar. I dag kom et velkomstbrev fra Ingeniørregimentet i Skive med posten. Hun skal møde til fire måneders frivillig værnepligt fra den første august. Jeg har kigget lidt i papirerne..... Det ser spændene og udfordrerne ud. Bare det var mig der skulle afsted ;)