fredag den 8. marts 2013


Synes det er svært at få taget mig sammen til at blogge igen. Det kniber med at få tid.....
Meget er sket siden den sidste skriveperiode.

William har været på Aarhus Tech og fulgt grundforløbet i malerfaget, som han gennemførte fra starten af august 2012 og frem til februar 2013. Han bestod lige akkurat, og det var vurderingen at han nok burde finde en anden vej frem i livet. Nu er han begyndt på produktionsskole indenfor care, med sigte på at påbegynde uddannelsen som sosu medarbejder. Han har altid godt kunne lide ældre mennesker..... En helt anden retning end håndværket.
I fritiden går han næsten dagligt i Fitness World og træner.

Naaja har heller ikke ligget stille. Efter hun blev student, begyndte hun sit sabbatår. Først med fire måneder i forsvaret med HBU (Hærens Basis Uddannelse) på Skive Kaserne . Det blev en hård, udfordrerne og spændene tid som hun gennemførte, som det blev rigtig sjovt at følge på sidelinjen :)
Efter en lille pause hvor hun kunne passe sit fritidsjob som rengøring på ARoS, begyndte hun et halvårs forløb på Århus Idrætshøjskole lige i starten af året. Det er hun også rigtig glad for.

Tina er vores konstante størrelse. Hun trives med sit arbejde på Fælleskonserveringen, som fra tid til anden sender hende ud på opgaver i fjerne jyske afkroge, men ellers er det værkstedet på ARoS, hvor hverdagen går. Hun løber ikke så meget omkring når hun har fri.... ;)

Sidst min egen situation....
Efter en lang spændene periode på byggeriet af Isbjerget, er jeg for nylig flyttet til vores store opgave på det ny Moesgård Museum. Her venter der Århus en ny stor attraktion! Mere om det i følgende indlæg :)
Mit fritidsliv kører i højt gear. Som altid suser jeg rundt og ser både det ene og det andet.
2013 er begyndt med gode solide aktiviteter, som jeg forventer bliver fast indhold i min hverdag. Efter en længere pause er jeg indskrevet i Marine Hjemmeværnet igen. Denne gang som besætningsmedlem på MHV 908 "Brigaden", som ligger her i Århus Havn. Indtil jeg får gennemført grunduddannelsen som dæksgast, sejler jeg med det som kaldes uddannelses besætningen. her bliver vi nye anbragt i første omgang og har aftensejlads hver anden tirsdag. Her bliver vi lært op i de forskellige rutiner ombord, samt alt muligt andet der har relationer til det at sejle med søværnet. Dertil kommer andre aktiviteter i land. bl.a. våbenuddannelse og forskellige kurser. Spændene! :)
Jeg er også begyndt som aktiv skytte på pistol og med riffel. begge kaliber 0.22 (salon). Skytteklubben ligger 50 meter fra os, så det er utrolig nemt at smutte over og træne.

Hermed en lille status fra os :)
Billedet er fra en tur til Kaløvig Slotsruin forrige søndag.