Et dejligt stort bibliotek, der blandt andet er indrettet med diverse internet stationer, læsehjørner med aviser og tidsskrifter, samt en massiv samling bøger naturligvis. I dag blev det mit første besøg siden vi boede i byen for snart tyve år siden. Som det ses på billedet foroven fik jeg erhvervet mig et lånerkort; ikke som i gamle dage, hvor man fik sit lånernummer påtrykt, nej nu er det med de nye applikationer der kan scannes med mobiltelefonen, hvorefter bibliotekets internetside åbnes. Med et par hurtige tryk kan man herefter se sin personlige status som låner og hente andre oplysninger vedrørende lån af materialer o.s.v.
Jeg har naturligvis prøvet og det virker nemt og ukompliceret.
Her på Hovedbiblioteket er bogafleveringen en imponerende installation, der leder tankerne hen på lufthavnenes effektive bagagehåndtering. Der er flere stande hvor bøgerne kan lægges ind i en bogscanner, der registrerer afleveringen, for derefter at sende bogen ud på et system af transportbånd!
Biblioteker har altid været en fast del af min tilværelse og dette bliver bestemt en fornøjelse at benytte :)
Besøg Århus Hovedbibliotek : HER.