Det blev Tina's opgave at mødes dernede med udlejeren og få lavet gennemgang og læst målere. Hun har stået for langt det meste af istandsættelsen og rengøringen, og resultatet er blevet en flot, nærmest helt ny lejlighed, som står klar til de næste beboere, der skal have glæden af den flotte udsigt. Der var også kun rosende ord fra udlejeren, som nu vil tilbagebetale vort indskud, hvilket jo var målet med det hele.
Stort tak til min viv for en stor indsats :)
-----------------------
Det går dog ikke med samme fart som i starten, for nu skal hverdagen passes sideløbene og livet i byen nydes, men stort set dagligt gøres der lidt for sagen :)Her i Århus arbejdes der videre på at få "den gamle skude" sejlklar ;)
Det viste sig hurtigt at vandet i byen er ekstremt hårdt, d.v.s. kalkindholdet er meget højt. I løbet af meget kort tid lægger der sig et gråt lag i vaskene og vandskjolder ses med det samme på vandhaner. Det betyder også at alt der har med brugsvandet at gøre, tilkalker meget hurtigt. Via nogle venner i byen blev vi bekendt med et lille fikst apparat, der nemt monteres på vandrøret ved indgangen til huset og med svag strøm sender lydbølger ind i vandrøret som knuser kalkkrystallerne, der efterfølgende ikke vil binde sig i samme grad på flader og rør.
Trods den lidt saftige pris på 3000 kroner, ser vi det som en god og fornuftig investering i forhold til vedligeholdelse af vandinstallationer og rengøring af køkken og baderum.
Se mere om AMTech 100 : HER.