Først på dagen var vi to der valgte at gøre et forsøg ved kysten lige nedenfor Varna i begyndelsen af Marselisborg Skoven. Vi satte hinanden stævne på stedet, men allerede efter få kast mistede jeg interessen for pladsen, da jeg ikke mente det var særlig godt fiskevand. K's tålmodighed var lidt større, og han fortsatte lidt længere tid, mens jeg stod og så på. Men varmt og dejligt var det at stå på stranden, og efter vi havde brugt mest tid på snak, gik vi hver til sit, med tak for denne gang..........
Molen med tilhørerne gangbroer, der der omkranser byggeriet mod kysten, er netop nået så langt at det er muligt at turen langs vandet. De første til at tage ophold på stykket er som altid måger og lystfiskere, der hver for sig udforsker det nye fiskevand :)
Det bliver spændene at følge udviklingen derude. Siden vinter er der kommet godt gang i de indledende faser i byggerierne. På billederne ses grunden hvor det flotte projekt "Isbjerget" (Se : HER) realiseres. Et større gravearbejde og pilotering er gennemført; snart begynder der at skyde noget mere synligt op i landskabet.
Flere andre projekter er kommet godt fra start, og indenfor en kort årrække vil havnearealet og kajarealerne fra å udløbet nær midtbyen og videre langs byen mod Pier 4, være omdannet til en helt nyt og spændene bydel til glæde for hele byen. Her vil være masser af godt for øjnene i form af flot arkitektur kombineret med lyset fra vandet, og havnelivet i øvrigt :)
Finanskrisen forsinkede tingene en del, men nu er der altså kommet skred i det hele igen, og ingen tvivl om jeg fortsat vil følge områdets forvandling fra erhvervs- og trafikhavn til blomstrerne og livlig bydel!