mandag den 23. maj 2011

Dagens arbejde førte mig en tur op langs Risskov.
Her er hele skovbunden næsten fuldstændig dækket af den lugtstærke plante, ramsløg. Kører man forbi ude på Grenåvej, er det umuligt at undgå at bemærke den karakteristiske lugt, der breder sig fra skoven.
Allerede i marts begynder man at se de grønne spirer stikke op mellem de brune visne blade, og her i slutningen af maj står de i fuldt flor; snart er de hvide blomster væk og der er bare et tæt grønt dække over skovbunden resten af sommeren.
Nævner man Risskov her i byen, tænker de fleste også automatisk på ramsløg........