Det fik sat min dagsorden, da vi havde mistanke om en delvis forstoppelse i brønden hvorfra regnvand og vand fra køkkenet bliver samlet, inden det føres videre ud i kloakken.
I den tid vi har boet her, har det været så tørt i vejret, at der ikke har været nogle problemer. Først i forrige uge, hvor enkelte lidt kraftigere regnbyger kom forbi, kunne vi se der ikke var ordentlig træk i brønden. Hvis der kom kraftig regn ville det helt sikkert betyde oversvømmelse i gården, og hvis det gik rigtig galt; videre ind i huset.
Der var jo ikke andet for end at dykke ned og se på sagerne, men først efter at have været forbi Silvan og hente en kloakrenser. Brønden blev tømt for vand og der blev gravet en stor portion slam, bestående af sæberester, fedt og andet skidt, op. Og ganske rigtig; udgangshullet til kloakken var tilstoppet.
Kort tid efter rensningen kom det varslede kraftige regnvejr, og heldigvis blev vandet ledt ud uden problemer. Dermed slap vi for bøvl med propper længere inde i systemet. I denne omgang...... ;)
Afgangseleverne udstillede på det nu nedlagte Ceres Bryggeri, i den tidligere administrationsbygning. For at hjælpe besøgende på ret kurs mellem de mange bygninger, havde man udlagt en blå plaststrimmel, fra indgangen ved porten og helt ind til udstillingerne. Et helt lille kunstværk i sig selv :)
Fra Ceres er der ikke langt til selve akademiet, hvor nuværende elever udstillede overalt i de stemningsfyldte gamle bygninger i Vestergade. Her blev jeg hængende ved "Cadmium Kiss". Et kradst billede, både i motiv og farve, som netop derfor virkede fængslende synes jeg. Flere steder var kunstnerne til stede, men desværre ikke her. Jeg kunne ellers godt have tænkt mig, at høre nærmere om hans/hendes billeder.....
Billeder fra åbningen af udstillingerne : HER og akademiet kan besøges : HER.