mandag den 16. maj 2011

Siden lørdag er der af og til til kommet en god regnbyge, og i dag har der været nogle timer med mere vedvarende regn.
Godt for havens planter, som har kæmpet med den lange tørre periode. Buske og træer har i de seneste par dage fået suget godt med vand til sig, og bladene står udspændt med saft og kraft.
Som bekendt er vores have lang og smal. Den fornemmelse forstærkes nu, hvor det hele er blevet grønt og er i vækst. Inden man ser sig om, er det vel ikke til at se fra den ene ende til den anden.......