De flotte sommerdage kombineret med en lille miniferie for de fleste, har sørget for masser af liv omkring skulpturerne ved stranden omkring Marselisborg.
I dag brugte Tina og jeg et par timer på et tæppe og nød den friske brise der kom ind ude fra bugten. Samtidig kunne vi følge livet omkring Claus Ørntoft's "Introverted stranding, version 2", som nærmest sugede de mindste til sig. Granit kolossen indbyder med sine ru og afrundede former til klatring :)
En spændene skulptur der taler til fantasien, som den ligger der i strandkanten og ligner et væsen, der er faldet udmattet om efter en vild overlevelseskamp for at komme fri af havet...... Eller måske er det et dyr der er i udviklingsfasen mellem livet i havet og på jorden?

Tilbagetrukket inde på land står Toshio Lezumi's utrolig smukke glasmonolit og giver de fleste forbipasserende en næsten ustyrlig lyst til at køre hånden op og ned af den glatte flade, der på en og samme tid ser både blød og hård ud. Men det må man ikke!!! Fedtfingrer vil forstyrre de flotte lyseffekter i glasset.
For mig genkaldte skulpturen minder fra Grønland og de fantastiske isformationer, der ses i de store og små isklumper, som jeg selv har fotograferet. Se et eksempel : HER.
Dem håber jeg at se mange af, når turen igen går til Grønland om et par uger :)