lørdag den 4. juni 2011

En flot sommerdag rundet af på taget af ARoS.
Selvfølgelig til et gensyn med "Your rainbow panorama" og udsigten over byen, men også en efterfølgende rundtur på tre forskellige udstillinger, som jeg ikke havde fået set.
I Vestgalleriet kan man lige nå at se Yue Minjun's værker i morgen søndag, inden de fjernes for at gøre plads til noget nyt. Med norske Fredrik Raddum og hans plastiske figurer har man noget længere tid at løbe på; helt til slutningen af juli.
Men rundturens vinder blev "101 - En fotografisk rejse gennem livet". af Sofia Wraber og Nanna Kreuzmann. En spændene fotoserie udstillet på niv. 3.
ARoS fortæller bl.a. :

"Udstillingen viser 101 fotografier af mænd og 101 fotografier af kvinder, en kvinde og en mand for hver alder fra 0 til 100. Alle er fotograferet uden make-up, briller, smykker og tøj, og alle er fotograferet på hvid baggrund med samme beskæring ved kravetbenet og opefter. Stilen er nøgtern og registrerende.

Portrætterne af de 202 mennesker skaber et billede af individer med forskellige personligheder, liv og skæbner. Som helhed fortæller udstillingen historien om at leve og ældes. Livet vises som et forløb – en rejse gennem livet. Enhver vil kunne finde én på egen alder at identificere sig med og fordybe sig i det enkelte menneske."

Ophængningen af billederne er enkel og god. Se : HER.