"Sculpture by the Sea" er en herlig legeplads for fotografer i alle klasser. Mens jeg gik derude blev der taget billeder med alt lige fra skrabede mobiler til super pro fotogrej, og dertil kom der også nogle med semi-pro videoudstyr.
Chen Wen Ling's "Red Memory - Shy Boy" er med sit kropssprog et helt oplagt motiv, og netop her tog jeg et skridt tilbage og fik nogle gode fotoserier med både skulptur og fotografer :)
Det har nemlig vist sig at være ret underholdene at se og lytte til publikums bemærkninger, når de passerer forbi de forskellige værker.
Poul Bækhøj's "Screwing by the sea" består af to store granitskruer med lige kærv der ligger i sandet, og dette værk fremkalder særlig to reaktioner fra de (..og særlig mændene) som går forbi. Først og fremmest forskellige variationer over den oplagte platte kommentar: "De kræver da en kæmpe skruetrækker" og dertil kommer et foredrag for den stakkels medfølgende kæreste/kone om dengang lige kærv blev gammeldags og man gik over til stjerne og nu torx.....