tirsdag den 27. marts 2012

Der er taget godt hul på min anden uge i det nye firma, og der er ingen tvivl om jeg trives med at være med på nybyggeri, men det har jeg nu heller aldrig været i tvivl om :)
Indtil videre har hver dag budt på nye rutiner og opgaver, som jeg skal forholde mig til. Selvom jeg selvfølgelig har lang erfaring indenfor faget og derfor også har mit eget syn på hvordan tingene skal udføres, går jeg til denne plads med helt åbent sind og indretter mig helt efter hvordan tingene gøres her. Det lærer man jo også noget af ;)
Men uanset hvad jeg kommer ud for rent fagligt, er det ikke noget problem at få det rigtige tag på tingene. Det minder jo alt sammen om noget jeg har prøvet før, men bare i større målestok.
Den største tilvænning ligger mere i at jeg skal arbejde tæt sammen med flere andre på de samme opgaver. Hele dagen i dag har jeg gået med to andre og spartlet, og har nok mest haft følelsen af at stå på nakken af de andre. Lidt akavet til tider, men det er sådan de vil have det, så...... ;)



Telia Tirsdag blev brugt med Tina :)
Kino.dk skriver:

"Filmen 'The Best Exotic Marigold Hotel' følger en gruppe pensionerede englændere, der beslutter sig for at få det meste ud af deres pension og derfor drager til det billigere og mere eksotiske Indien.
Lokket af reklamer for det nyligt restaurerede Marigold Hotel, og ideen om et liv i ren afslapning, ankommer de til et palads, der er ren facade.
På trods af, at det søde indiske liv ikke er helt, som de havde forestillet sig, bliver de alligevel alle omvæltet af oplevelsen og opdager, at livet måske kan begynde forfra, når man giver slip på fortiden.
"

Herlig film, som sikkert dukker op på tv med tiden. Til den tid skal den selvfølgelig genses :)