onsdag den 28. marts 2012

Udviklingen på havnebyggerierne skrider fremad.
Marinahouse har som det første fået liv og er nu beboet af unge studerene, og i løbet af maj flytter de første beboere ind i Lighthouse.
Salg og leje af lejlighederne i det utrolig smukke byggeri, Isbjerget, begyndte officielt i dag ved et arrangement der blev afholdt på Arkitektskolen her i Århus. Her var jeg naturligvis med sammen med mange andre interesserede :)
Gennem halvanden time blev projektet præsenteret af en ejendomsmægler fra Home, der kommer til at stå for formidlingen, og arkitekt Mikkel Frost fra CEBRA som fortalte om baggrunden og idéerne for byggeriet.
Efterfølgende var der mulighed for at tale med mæglerne omkring priser på lejlighederne, se plantegninger og evt. lade sig skrive op til en bolig.
Jeg gik derfra med stor lyst til at være blandt de heldige som kommer til at bo i de helt enestående omgivelser.....